Uddannelse

I 2011 blev det på SI board mødet i Montreal besluttet, at SI's overordnede tema indtil 2019 skulle være Educate to Lead. I Region 1 blev vandprojekterne i Angola ganske hurtigt udvidet til også at omfatte uddannelse med henblik på at tage ansvar for at vedligeholde vandrensningsanlæggene, og vi besluttede, at det primært skulle være kvinderne, der skulle uddannes. Efterfølgende er dette første uddannelsesprojekt blevet efterfulgt af flere undervisnings- / uddannelsesforløb, alle efter ønske fra kvinderne selv:

2012 Et kursus for ni kvinder, der lærte at bygge et anlæg
2012 Et kursus for 22 kvinder og 1 mand, der lærte at vedligeholde og reparere anlæggene
2014 Et tre måneders intensivt kursus i Business Management, regnskab og bogføring for 25 kvinder og 1 mand
2015 Sykurser for 17 kvinder og 9 mænd samt strikkekurser for 45 personer med lokale undervisere
2018 20 sundhedsarbejdere, alle kvinder, afslutter deres eksamen, efter et ni måneders forløb og kan nu kalde sig fødselshjælpere
2018 Stipendier til 2 kvinder, som uddannes til jordmødre i et to-årigt forløb (fra 2017)

Miljøingeniør Johan Knickrehm underviser i vandrensning